GLS priser pakkepost

GLS er et af de store fragtfirmaer på markedet for pakkepost. GLS blev stiftet i 1999 og har siden vokset sig til lidt af en mastodont når det gælder om at fragte pakker ud til danskerne. I dag har GLS Group distribution af pakker i 41 lande i Europa og flere stater i USA.

Hvis du har handlet i en netbutik har du temmelig sikkert stiftet bekendtskab med GLS. GLS er nemlig et af de mest kendte fragtfirmaer i Danmark. Rigtig mange webshops tilbyder i dag at levere deres varer med GLS.

Et stort netværk af pakkeshops


En af årsagerne til at GLS står stærkt i fragtbranchen er det enorme netværk af pakkeshops, som GLS råder over. GLS råder nemlig over ikke mindre end 1.550 pakkeshops i det ganske land. GLS pakkeshops findes oftest på tankstationer, kiosker og dagligvarebutikker. Det er en fordel for dig, da du ofte har mulighed for at indlevere og afhente pakker i weekenden og om aftenen. Det giver dig masser af fleksibilitet og mulighed for at passe afsendelse og afhentning af pakker ind i en travl hverdag.


Hvad koster det at sende pakker med GLS?

Der er flere forhold der afgør hvad det koster at sende en pakke med GLS. Først og fremmest bestemmes prisen dog af pakkens størrelse. En lille og smal pakke er billigere at sende end en stor og bred pakke. GLS har 5 priskategorier: XS, S, M, L og XL. Pakken må højest veje 20 kg. Som et priseksempel kan nævnes, at en pakke i størrelse M koster ca. 90 kr. at sende.


Hvis du skal sende en pakke med GLS, kan du gøre det via hjemmesiden pakke.dk. Her kan du indtaste hvor pakken skal sendes til samt størrelsen på pakken. Herefter får du priserne på hvad en række fragtfirmaer tager for at sende pakken – heriblandt GLS.

Leveringsmuligheder og tracking af pakken

Når pakken er indleveret i pakkeshoppen, kan du hele tiden følge hvor langt den er i processen via GLS tracking system. Du går blot ind på GLS hjemmeside og indtaster dit tracking nr., så får du oplyst status på forsendelsen. Modtageren af pakken orienteres løbende om hvor langt pakken er i forhold til levering.
Hvis du vælger at sende din pakke med GLS, kan du desuden vælge imellem en række forskellige leveringsmuligheder. Du kan både levere til en pakkeshop, privat til døren eller pakken kan afhentes på et GLS depot.

Sådan får du styr på dit GLS pakkelabel

Mange mennesker kender til firmaet GLS, og de er måske også vant til i stor udstrækning at få leveret pakker derfra. Men mange er også i tvivl om hvordan man rent faktisk bruger deres ydelser. Det kan være alt fra hvilke krav der kan være til emballage, hvordan man skal bruge et pakkelabel, og hvordan det skal være pakket ind.

Dette gør sig gældende for både private og erhverv, og det skyldes i stor udstrækning at det for nogle kan være svært og uoverskueligt at få bestilt det korrekte GLS pakkelabel. I særdeleshed gør det sig gældende for privatpersoner, hvor vi ofte oplever at få henvendelser fra folk, der ikke engang har været klar over at GLS også leverer for private.

Derfor har vi valgt at sætte fokus på lige netop dette i denne artikel, hvor vi vil gennemgå processen fra A til B, så du og andre der er i tvivl, kan få en fornemmelse af hvor simpelt det er at bestille fragt – når man lige er blevet sat lidt ind i det.

Sådan bestiller du dit GLS pakkelabel

Første skridt er at finde ud af hvad det koster at få leveret din pakke. Der kan du med fordel benytte prisberegner på Pakke.dk så du hurtigt får at overblik over hvad det koster at få sendt din pakke. Du indtaster blot et par få informationer om din levering, og herefter finder vi en række forskellige priser til dig. Alle vores priser bliver opdateret så ofte som overhovedet muligt, så du slipper for at få en ubehagelig overraskelse når pakken skal sendes.

Når du har indtastet din pakkes informationer, vælger du blot GLS i det næste vindue. Herefter indtaster du nogle flere detaljer. Dette er i form af afsenderinformation, modtager adresse, eventuel forsikring og værdi af pakken og så videre. Når du klikker videre til næste vindue, kan du klare betalingen med det samme. Dette er for at sikre at du kommer så hurtigt igennem processen som muligt. Du bliver mødt af et vindue hvor du får en nem og overskuelig oversigt over pakkens informationer, modtagerens adresse mm., så det er let for dig at kontrollere at det hele er korrekt. Når du har betalt for din levering, kan du trykke videre for at få din pakkelabel.GLS pakkelabel

Denne label printer du ud, og klistrer på din pakke. Og her behøver du ikke være alt for nervøs for at gøre det korrekt. Hvis du er i tvivl om hvordan du gør, kan du blot tage pakken og din pakkelabel med ned i nærmeste GLS shop, hvor de kan hjælpe dig videre – men ellers kan du ofte blot putte dit label i en plastiklomme, og tape på pakken. Det er altid en god idé at lade medarbejderen i den pågældende pakkeshop kontrollere pakken mens du er der, så du allerede dér kan få at vide, om der skulle være fejl og mangler i emballagen. Når alt er OK, kan du trygt regne med at din pakke er i gode hænder.

Ovenstående guide er brugbar til dig der blot sender en enkelt pakke i ny og næ, og som ikke har behov for nogen større forkromet løsning. Hvis du sender pakker dagligt – eksempelvis som erhvervskunde, så kan det ofte give god mening at kontakte os for at se om vi kan hjælpe med en alternativ løsning. Eksempelvis kan vi ofte skaffe gode rabatter på pakkelabels hvis man bestiller flere ad gangen. Så hvis du ofte sender pakker i samme størrelse, så kan du med fordel benytte dig af dette, for at spare penge på din fragt.