UPS – når fragt ikke skal være tilfældigt
Når du vælger et firma som UPS, får du glæde af en hær af medarbejdere på 400 tusind mand – en hær der konsekvent arbejder for at hjælpe dig og din virksomhed, med at få leveret din pakke hurtigt, effektivt og billigt.
Hos UPS bliver der ikke skelnet mellem din virksomheds størrelse. Uanset om du er et stort aktieselskab eller en lille webshop, er serviceniveauet i verdensklasse.
Få styr på din internationale handel med UPS
Efterhånden er flere og flere danske virksomheder begyndt at eksportere og importere varer i højere grad. Det betyder at vi kan øge vores konkurrenceevne, ved at levere gode produkter til fornuftige priser. Men alt dette har sin egen pris der skal betales; og den ligger i administrationen.
Når du skal sende og modtage internationalt, så kræver det rigtig meget samarbejde, koordination og administrativ snilde. Der er mange forskellige lokale love og regulativer der skal overholdes, og hvis du ikke har 100% styr på det hele – hver gang, er der gode chancer for at din levering bliver forsinket eller endda tilbageholdt i tolden. Det kan betyde at du mister kunder – eller endnu værre – at dit image bliver ødelagt.
Hos UPS får du adgang til en platform af forskellige værktøjer, der kan gøre det langt lettere for dig at handle med internationale kunder. Med UPS Import Control får du blandt andet lettere ved at holde styr på hvad det koster dig at importere, og du kan minimere eventuelle forsinkelser du måtte opleve i tolden. Kort fortalt hjælper systemet dig med at danne et overblik over hvilke krav der er når du importerer varer fra leverandører rundt omkring i verden, hvilket kan hjælpe dig til at få en bedre forståelse af økonomi og leveringstider. Ved selv at godkende dine handelsfakturaer kan du også slippe for forsinkelser og ekstra afgifter i tolden, da du her selv får mulighed for at godkende transaktionen inden.
En anden udfordring er også, at man ofte oplever problemer med forskellige leverandører når man importerer fra udlandet. De fleste virksomheder vil gerne bruge dem de kender, og det betyder at du som importør pludselig kan risikere at få mange forskellige virksomheder at forholde dig til. Igennem UPS’ system kan du printe dine egne labels, så du er sikker på at der kun er ét fragtfirma du skal forholde dig til.
Det minimerer risikoen for fejl i forsendelsen, og det letter det administrative arbejde.
UPS og din webshop – a match made in heaven
Webshops bliver mere og mere populære. Og det giver god mening, for med en webshop er du ikke begrænset af din adresse og dine landegrænser. Det er også derfor flere og flere vælger at shoppe online, for at øge deres udvalg. Der er det i særdeleshed vigtigt med en stabil og effektiv fragtaftale, så du kan yde en god service overfor dine kunder.
Med en dygtig samarbejdspartner kan du øge din webshops brand, og prale af at du altid leverer til tiden – og ofte før det forventes. Derudover kan du følge dine kunder uanset hvor de er henne, så du altid kan fokusere på at udvide din kundebase. På pakke.dk kan du med fordel sammenligne dine fragtpriser, så du allerede på forhånd ved hvor meget du skal sætte til side til betaling af fragten. Og hos os kan du være sikker på at du altid får den bedst mulige vejledning, idet vi ikke tilhører noget specifikt fragtfirma, men i stedet blot sørger for at facilitere aftalerne. Det betyder at vi kan hjælpe dig med at få bedre priser, god service – eller måske blive klogere på om der er andre leverandører der passer bedre til dit behov, end dem du bruger i dag.